US Open-mesterskabet i mixed double 2019

US Open 2019
Mixed double
Arrangement
ArrangørUnited States Tennis Association
Turnering nr.128
Dato(er)29. august - 7. september 2019
SpillestedUSTA Billie Jean King National Tennis Center
VærtsbyNew York City, USA
UnderlagHardcourt (DecoTurf)
KategoriGrand slam
Præmiesum$ 577.500 (ekskl. per diem)
Vindere
Mixed doubleUSA Bethanie Mattek-Sands
Storbritannien Jamie Murray  (2. titel)

US Open-mesterskabet i mixed double 2019 var den 128. turnering om US Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af US Open 2019 og blev spillet i USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York City, USA i perioden 29. august - 7. september 2019 med deltagelse af 32 par.

Mesterskabet blev vundet af wildcard-parret Bethanie Mattek-Sands og Jamie Murray, som i finalen besejrede førsteseedede Chan Hao-Ching og Michael Venus med 6−2, 6−3, og som dermed vandt titlen for andet år i træk. Det var første gang i 37 år, at et par forsvarende US Open-mesterskabet i mixed double, idet det senest skete for Anne Smith og Kevin Curren i 1982. For Jamie Murray var det endda den tredje titel i træk, eftersom han i 2017 havde vundet titlen med Martina Hingis som makker, hvor de i øvrigt også besejrede Chan og Venus i finalen, og han blev dermed den første spiller siden Margaret Court i 1965, der vandt US Open i mixed double tre år i træk, og den første mand siden Neale Fraser, der vandt titlen tre gange i træk fra 1958 til 1960 (med Margaret Osborne duPont som makker).[1][2][3]

For Bethanie Mattek-Sands var sejren den fjerde grand slam-titel i mixed double, idet hun tidligere også havde vundet Australian Open 2012 sammen med Horia Tecău og French Open 2015 med Mike Bryan som makker. Det var hendes niende grand slam-titel i alt i hendes karriere, eftersom hun tidligere endvidere havde sejret i damedouble fem gange.

For Jamie Murray var triumfen hans femte grand slam-titel i mixed double i karrieren. Han havde inden da også vundet Wimbledon i 2007 sammen med Jelena Janković, samt Wimbledon- og US Open-titlerne i 2017 med Martina Hingis som makker. Det var hans syvende grand slam-titel i alt i hans karriere, idet han også havde vundet to herredouble-titler i 2016.

  1. ^ US Open - Murray, Mattek-Sands capture back-to-back US Open mixed doubles titles (7. september 2019) (engelsk)
  2. ^ ATP Tour - Murray/Mattek-Sands Retain US Open Mixed Doubles Title (7. september 2019) (engelsk)
  3. ^ WTA - ‘I fell in love with tennis again’ - Mattek-Sands, Murray score historic mixed doubles repeat at US Open (7. september 2019) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne