US Open 1968 | |
---|---|
![]() Arthur Ashe vandt herresingletitlen. | |
Arrangement | |
Arrangør | United States Lawn Tennis Association |
Turnering nr. | 88 |
Dato(er) | 29. august - 10. september 1968 |
Spillested | West Side Tennis Club, Forest Hills |
Værtsby | New York City, USA |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | $ 100.000 |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Damesingle | ![]() |
Herredouble | ![]() ![]() |
Damedouble | ![]() ![]() |
Statistik | |
Antal tilskuere | 97.000[1] |
US Open 1968 var den 88. udgave af US Open gennem tiden men den første udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen var den fjerde grand slam-turnering i 1968 og blev spillet på græsbaner i West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City, USA i perioden 29. august - 10. september 1968. Det var første gang i mesterskabets historie, at amatører og professionelle spillede side om side, og det var ligeledes første gang, at der blev spillet om egentlige præmiepenge, og den samlede præmiesum androg $ 100.000.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Arthur Ashe, som i finalen besejrede Tom Okker med 14-12, 5-7, 6-3, 3-6, 6-3, og som dermed blev den første amerikanske vinder af titlen siden Tony Trabert i 1955. Ashe var imidlertid renlivet amatør uden ret til at modtage pengepræmier, så han gik glip af førstepræmien på $ 14.000.[1]
Damesingletitlen og 1.-præmien på $ 6.000 blev vundet af Virginia Wade, som dermed vandt den første grand slam-titel i sin karriere. Det var første og eneste gang, at hun vandt US Open-mesterskabet, og det var første gang siden 1930 at turneringen fik en britisk vinder. I finalen vandt Wade med 6-4, 6-2 over den forsvarende mester, Billie Jean King.
I herredoubleturneringen gik sejren til værtslandets Bob Lutz og Stan Smith, som begge vandt den første grand slam-titel i deres karrierer. I finalen besejrede de Arthur Ashe og Andrés Gimeno med 11-9, 6-1, 7-5. Endelig gik damedoubletitlen til Maria Bueno og Margaret Court, der vandt over Rosie Casals og Billie Jean King i finalen med 4-6, 9-7, 8-6. Dermed vandt Bueno titlen for fjerde og sidste gang, og det var samtidig den 11. og sidste grand slam-titel i alt i damedouble i hendes karriere. For Courts vedkommende var sejren hendes anden US Open-titel i damedouble, efter at hun første gang havde vundet i New York City i 1964 sammen med Robyn Ebbern, og det var hendes 10. grand slam-titel i damedouble i karrieren.