Uckermark koncentrationslejr var en lille tysk koncentrationslejr og senere udryddelseslejr for piger nær Ravensbrück koncentrationslejr i Fürstenberg/Havel i Tyskland.
Lejren blev åbnet i maj 1942 som en fangelejr for 16-21 årige piger, der blev anset for kriminelle eller vanskelige. Piger, der nåede den øvre aldersgrænse, blev overført til Ravensbrück kvindelejr. Lejren blev administreret fra Ravensbrücklejren. I sine tidlige år var blev Uckermark ledet af Lotte Toberentz og Johanna Braach. De blev stillet for en britisk domstol ved den tredje Ravensbruck-proces[1].
I januar 1945 blev ungdomslejren lukket, og den blev brugt som en udryddelseslejr for "kvinder, der var syge, ikke længere effektive eller mere end 52 år"[2]. Over 5.000 kvinder blev myrdet dér. Kun 500 kvinder og børn overlevede. Selv om den blev lukket i marts 1945, befriede Sovjet lejren om natten den 29.-30. april 1945. I dag ligger det meste af lejren i ruiner og er næppe genkendelig. Nogle af de ansvarlige SS-vagter i lejren, som Ruth Neudeck, blev anklaget i den tredje Ravensbrück-proces, kaldet "Uckermark-processen".