Ulysses S. Grant (døbt Hiram Ulysses Grant; født 27. april 1822, død 23. juli 1885) var en amerikansk general og USA's 18. præsident (1869–1877) fra det Republikanske Parti. Grant blev internationalt kendt som Nordstaternes førende general under Den Amerikanske Borgerkrig.
I en række slag, som kulminerede med slaget ved Vicksburg i 1863, lykkedes det Grant at bringe Mississippifloden under Unionens kontrol og dermed drive en kile ned gennem Sydstaterne. Efter endnu en vigtig sejr ved Chattanooga blev han i slutningen af 1863 udnævnt til øverstkommanderende for alle Unionens styrker. I 1865 overgav den vigtigste sydstatshær sig til Grant ved Appomattox Courthouse i Virginia.
Militærhistorikeren J.F.C. Fuller kaldte ham den største general i sin tidsalder og én af de største strateger i det hele taget. I 1868 blev Grant valgt til USA’s 18. præsident, og ligesom Abraham Lincoln blev han valgt som Republikaner. Grant understøttede den bevægelse, som kaldtes Radical Reconstruction, som ville sikre de sorte ligeret i Sydstaterne og bekæmpe Ku Klux Klan. Grant selv var en helt igennem ærlig mand[kilde mangler], men han tolererede både finansiel og politisk korruption blandt sine toprådgivere – og beskyttede dem, da de blev afsløret.[kilde mangler]
I 1873 blev USA ramt af en økonomisk krise, som Grant ikke gjorde noget for at afbøde. Ved sammenligninger mellem amerikanske præsidenter gennem tiderne rangerer Grant i reglen i den dårligste fjerdedel.[kilde mangler] I sine sidste år skrev Grant sine erindringer, og blev færdig kort tid før han døde af kræft i 1885.