En Uniform Resource Identifier - på dansk uniform resurseidentifikator (kort URI) - er en kompakt streng af tegn, som identificerer en abstrakt (virtuel) eller fysisk resurse. Delmængder af URI kan videre klassificeres som en lokator, et navn eller begge dele.[1]
Uniform Resource Identifier blev oprindeligt kaldt Universal Resource Identifiers - og blev specificeret i RFC 1630 af Tim Berners-Lee i 1994.
URI-specifikationen definerer en fælles syntaks for identificering og adressering af objekter på internettet. Uniform Resource Locator (URL) og Uniform Resource Name (URN) er begge mere specifikke delmængder af URI.
Mens URI'er kun tillader ASCII-tegn, understøtter den nye IRI-standarden (Internationalized Resource Identifier) hele Unicode-tegnsættet.