United States Tennis Association USTA | |
---|---|
Sportsgren | Tennis |
Geografisk område | USA |
Hovedsæde | White Plains, New York, USA |
Grundlagt | 1881 |
Medlemmer | 17 regionale sektioner |
Præsident | Katrina Adams |
Hjemmeside | www.usta.com |
United States Tennis Association (USTA) er det styrende organ for tennissporten i USA. Det er en non-profit-organisation med mere end 700.000 medlemmer, og forbundet investerer al sit overskud i udviklingen af tennis i USA, fra græsrødder til professionelt niveau. Forbundet blev dannet i 1881 med det formål at standardisere reglerne og promovere og udvikle væksten af tennis i USA.
USTA driver bl.a. USTA Billie Jean King National Tennis Center, som hvert år er vært for US Open.
USTA var tidligere kendt under navnet United States National Lawn Tennis Association (USNLTA) og blev oprettet i 1881 af en lille gruppe medlemmer af tennisklubber i New York City. I 1920 blev ordet 'National' fjernet fra forbundets navn.[1] Og i 1975 blev ordet "Lawn" officielt fjernet fra navnet, hvorved man nåede frem til det nuværende navn.