Unobtainium (eller unobtanium) er et fiktivt grundstof, substans, eller materiale som ofte benyttes i ingeniørvidenskab, tankeeksperimenter samt fiktive værker, særligt science fiction, når der i plottet er brug for et eksotisk, sjældent stof, eller et stof med umulige fysiske eller kemiske egenskaber.
Det kan f.eks. være et stof der er masseløst, modvirker tyngdekraften, eller på anden måde udviser egenskaber som ikke eksisterer i naturlige eller menneskabte materialer.