VHL 2011-12

VHL
Sæson2011-12
Sæson nr.2
Periode11. september 2011 - 25. april 2012
MesterHK Toros
AndenpladsHK Rubin
TredjepladsHK Dizel
HK Donbass
Antal hold23
VHL

VHL 2011-12 var den anden sæson af ishockeyligaen VHL, der var Ruslands næstbedste liga for mandlige klubhold. Ligaen havde oprindeligt deltagelse af 22 hold, der hver skulle spille et grundspil på 52 kampe. Men ligaen blev ekstraordinært udvidet med et hold fra Lokomotiv Jaroslavl, der havde fået størstedelen af sin professionelle KHL-trup dræbt i flytstyrtet i Jaroslavl den 7. september 2011, men som fik lov at stille op i VHL med et hold, der hovedsageligt bestod af ungdomsspillere. Lokomotiv spillede én kamp mod hvert af ligaens 22 ordinær hold, hvorved de ordinære holds program blev udvidet til 53 kampe. De seksten bedste hold i grundspillet gik videre til slutspillet om mesterskabet på niveau 2 i det russiske ligasystem.

Mesterskabet blev vundet af HK Toros, som i slutspilsfinalen besejrede de forsvarende mestre fra HK Rubin med 4−1 i kampe, og som dermed vandt VHL for første gang. Toros havde kvalificeret sig til slutspillet som vinder af grundspillet i Division C i Øst-konferencen, og holdet tabte kun to kampe i hele slutspillet, inden det den 25. april 2012 kunne løfte Petrov-pokalen efter at have vundet den femte finalekamp med 2-1 efter forlænget spilletid. Det afgørende mål blev scoret af Sergej Jemelin efter 16 minutter og 12 sekunder af sudden death.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne