Samlet rangering | |
---|---|
Guld | ![]() |
Sølv | ![]() |
Bronze | ![]() |
4. | ![]() |
5. | ![]() |
6. | ![]() |
7. | ![]() |
8. | ![]() |
9. | ![]() |
10. | ![]() |
11. | ![]() |
12. | ![]() |
Verdensmesterskabet i curling 2009 for kvinder var det 31. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i Gangneung, Sydkorea i perioden 21. – 29. marts 2009. Sydkorea var VM-værtsland for første gang, og det var blot anden gang at VM afvikledes i Asien. Første gang var i Japan i 2007.
De tolv deltagende hold spillede først alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter round robin-kampene – Kina, Danmark, Canada og Sverige – gik videre til slutspillet om medaljer, der blev afgjort som et Page playoff.
Slutspillet (og dermed mesterskabet) blev vundet af Kina, som dermed sikrede sig sin første VM-titel. I finalen besejrede det kinesiske hold Sverige med 8-6. I bronzekampen besejrede Danmark de forsvarende verdensmestre fra Canada med 7-6.
Mesterskabet gjaldt tillige som den tredje og sidste kvalifikationsturnering til de olympiske vinterlege 2010 i Vancouver. Canada, Danmark, Kina og Schweiz havde allerede inden VM 2009 sikret sig deltagelse ved vinter-OL, og resultaterne ved dette VM medførte, at også Sverige, USA, Skotland (som ved vinter-OL repræsenterer Storbritannien), Rusland, Tyskland og Japan kvalificerede sig til den olympiske curlingturnering.