VM i ishockey 1969 var det 36. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 47. EM i ishockey. For første gang blev A-, B- og C-VM ikke afviklet i samme land og på samme tid. De tre turneringerne blev afviklet som følger:
Der var tilmeldt 20 hold til mesterskabet. Til dette VM var A-VM blevet reduceret fra otte til seks hold. Til gengæld mødte de seks hold nu hinanden to gange mod tidligere kun én. De otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste seks hold spillede C-VM.
A-VM blev ekstremt spændende, og tre hold sluttede med lige mange point. Sovjetunionen vandt verdens- og europamesterskabet på bedre målforskel end værtsnationen Sverige og Tjekkoslovakiet. Det var holdets niende VM-titel (og den syvende i træk – en ny rekord) og 12. EM-titel.
Turneringen blev en katastrofe for nordamerikansk ishockey. USA sluttede sidst, og rykkede dermed ned i B-gruppen til VM 1970. Canada sluttede som nr. 4 og var efterhånden godt trætte af de forholdsvis dårlige VM-resultater, der skyldtes at holdet ikke måtte stille med deres bedste spillere, fordi VM-turneringen ikke var åbne for professionelle spillere. Konsekvensen blev, at Canada de følgede år meldte afbud til VM.