Modstanderne i matchen om VM i skak 1972 | |
![]() |
|
![]() Sovjetunionen |
![]() USA |
Boris Spasskij Regerende verdensmester |
Bobby Fischer Vinder af kandidatturneringen 1971 |
vandt titlen i 1969 efter sejr på 12½ – 10½ mod Tigran Petrosian | vandt kandidatturneringen i 1971 efter sejr på 6½ – 2½ mod Tigran Petrosian i finalen |
35 år | 29 år |
Rating: 2690 (nummer 2 i verden ved udgangen af 1971)[1] | Rating: 2760 (nummer 1 i verden) |
VM i skak 1972 også kaldet "Århundredets match"[2] som stod mellem den regerende verdensmester i skak Boris Spasskij fra Sovjetunionen og udfordreren Bobby Fischer fra USA, som fandt sted i Reykjavik, Island 11. juli – 3. september 1972. Matchen gjaldt 24 partier med sejr til titelholderen ved uafgjort 12 – 12. Fischer vandt matchen 12½ – 8 ½.
Matchen havde pga. Den Kolde Krig storpolitiske undertoner. Bl.a. greb USA's daværende nationale sikkerhedsrådgiver, Henry Kissinger, ind ved at kontakte Bobby Fischer og appellere til hans patriotiske følelser for at sikre at matchen overhovedet blev gennemført.
Matchen skrev også skakhistorie idet den endte en ubrudt række af verdensmestre under verdensskakforbundet FIDE, som alle var kommet fra Sovjetunionen, startende med Mikhail Botvinnik ved VM i skak 1948.