De kvalificerede til matchen om VM i skak 1978 | |
![]() |
![]() |
![]() Sovjetunionen |
![]() ![]() Statsløs • Schweiz |
Anatolij Karpov Regerende verdensmester |
Viktor Kortsjnoj Officiel udfordrer |
vandt titlen i 1975 uden kamp, da den regerende verdensmester Bobby Fischer ikke kunne blive enig med FIDE om matchbetingelserne. | vandt kandidatturneringen i 1977 – 1978 med finalesejr over Boris Spasskij med 10½ – 7½. |
27 år | 47 år |
Rating: 2725 (nummer 1 i verden i starten af 1978) | Rating: 2665 (nummer 2 i verden) |
VM i skak 1978 var en match mellem Anatolij Karpov, Sovjetunionen, som havde erobret VM-titlen, da Fischer i 1975 havde nægtet at stille op pga. uenighed med verdensskakforbundet FIDE om reglerne for matchen, og Karpovs tidligere landsmand, Viktor Kortsjnoj, som havde fået schweizisk statsborgerskab, men måtte stille op som statsløs. Matchen er blevet omtalt som den mest bizarre i VM-historien pga. de mange ting, der foregik i kulisserne, som dels var udtryk for storpolitik og dels udtryk for psykologisk krigsførelse. Karpov vandt matchen, som gik til seks gevinster, med 6 – 5 i løbet af 32 partier.
Matchen blev afviklet mellem 18. juli og 18. oktober 1978 i Baguio City i Filippinerne, takket være den daværende vicepræsident i den asiatiske FIDE-zone, filippinske Florencio Campomanes. Et par uger før matchen manglede der stadig en del penge og et spillested, men Campomanes udnyttede sine forbindelser til den filippinske præsident, diktatoren Ferdinand Marcos, og alting faldt på plads.[1]