VM i bandy 1977

VM i bandy 1977
Arrangement
ArrangørInternational Bandy Federation
Mesterskab nr.10
Dato(er)23. - 30. januar 1977
Værtsland(e)Norge
Værtsby(er)Oslo, Drammen, Stabekk og Mjøndalen
Antal deltagere4 hold
Resultat
FørstepladsSovjetunionen Sovjetunionen  (10. titel)
AndenpladsSverige Sverige
TredjepladsFinland Finland
Statistik
Antal kampe12
Antal mål83 (6,92 pr. kamp)

Verdensmesterskabet i bandy 1977 var det 10. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af International Bandy Federation. Turneringen havde deltagelse af fire hold og blev afviklet i byerne Oslo, Drammen, Stabekk og Mjøndalen i Norge i perioden 23.30. januar 1977.

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende verdensmestre fra Sovjetunionen foran Sverige med Finland på tredjepladsen. Det var Sovjetunionens 10. VM-titel i træk og det sovjetiske hold havde vundet alle VM-turneringerne indtil da. Sverige vandt sølv- og Finland bronzemedaljer for femte VM i træk.

Der var spænding om placeringerne til sidste spilledag, eftersom de to kampe på denne dag afgjorde fordelingen af guld-, sølv- og bronzemedaljer. I dagens første kamp spillede Norge mod Finland, og nordmændene skulle bruge en sejr på fire mål eller mere for at overhale finnerne på tredjepladsen. Men Finland fik begrænset nederlaget til 2-4 og kunne dermed rejse hjem med bronzemedaljerne. I turneringens sidste kamp havde Sverige blot brug for en sejr over Sovjetunionen for at vinde guld for første gang. Svenskerne havde tidligere vundet de to holds første indbyrdes møde med 3-2, men det lykkedes ikke svenskerne af gentage bedriften, idet det sovjetiske hold vandt den afgørende kamp med 3-2, og så sluttede mesterskabet som det plejede – med guldmedaljer til Sovjetunionen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne