Samlet rangering | |
---|---|
Guld | ![]() |
Sølv | ![]() |
Bronze | ![]() |
4. | ![]() |
5. | ![]() |
6. | ![]() |
7. | ![]() |
8. | ![]() |
9. | ![]() |
10. | ![]() |
11. | ![]() |
12. | ![]() |
Verdensmesterskabet i curling 2010 for kvinder var det 32. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Credit Union i-plex i Swift Current, Saskatchewan, Canada i perioden 20. – 28. marts 2010. Den canadiske provins Saskatchewan var VM-vært for anden gang – første gang var i 1983, hvor mesterskabet blev spillet i Moose Jaw og Schweiz vandt VM-titlen.
De tolv deltagende hold spillede først alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter round robin-kampene gik videre til slutspillet om medaljer, der blev afgjort som et Page playoff med bronzekamp.
Mesterskabet blev vundet af Tysklands europamestre med Andrea Schöpp i spidsen. I finalen besejrede tyskerne Skotland med 8-6 efter en ekstra ende. 45-årige Andrea Schöpp blev dermed den ældste skipper, der havde vundet VM-guld indtil da, og den blot 17-årige tyske "lead", Stella Heiss, blev samtidig den yngste verdensmester indtil da. Og hvis skotterne havde vundet, var Eve Muirhead blevet den yngste VM-vindende skipper gennem tiden.
Det vat Tysklands anden VM-titel gennem tiden. Den første blev vundet 22 år tidligere, ved VM i 1988, hvor Andrea Schöpp ligeledes var holdets kaptajn. Schöpp spillede i øvrigt sit 17. VM, og hun manglede dermed kun at deltage i endnu ét VM for at tangere Dordi Nordbys rekord for flest VM-deltagelser.
Bronzemedaljerne gik til værtslandet Canada, hvis hold med Jennifer Jones som skipper besejrede Sverige i brozekampen med 9-6.
Danmark blev repræsenteret af Angelina Jensens hold fra Tårnby Curling Club, som udover skipperen bestod af Madeleine Dupont, Denise Dupont, Camilla Jensen og reserven Ivana Bratic. Danskerne opnåede seks sejre og fem nederlag i grundspillet, og holdet sluttede dermed på sjettepladsen.