VM i ishockey 1974 var det 41. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 52. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 22 hold til mesterskabet. I A-VM spillede de seks bedste hold. De otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste otte hold spillede C-VM. Mesterskabet havde for første gang deltagelse af Nordkorea, og Australien deltog for første gang siden 1962.
Ved dette års A-VM blev det sportslige overskygget af de to første dopingtilfælde i ishockey-VM's historie. I den første kamp mellem Sverige og Polen blev svenskeren Ulf Nilsson testet positiv for efedrin, og seks dage senere led finnen Stig Wetzell samme skæbne i mesterskabets første kamp mellem Finland og Tjekkoslovakiet. De to spillere fik karantæne i resten af turneringen, og deres holds sejre i de to kampe blev ændret til nederlag på 5-0. Ud over de ramte hold fik dette også negativ betydning for DDR's hold, idet Polen, der var DDR's direkte konkurrent i kampen mod nedrykning, fik tildelt to uventede point fra kampen mod Sverige, der til slut viste sig at blive afgørende for stillingen i bunden af tabellen, på trods af at DDR var bedst i de indbyrdes opgør med Polen.
Sovjetunionen vandt suverænt verdensmesterskabet for 13. gang (og dermed også europamesterskabet for 16. gang), men i begyndelsen af turneringen lignede det mere en sejr til Tjekkoslovakiet, der bl.a. slog Sovjetunionen 7-2 i de to holds første kamp. Det var det sovjetiske holds største VM-nederlag siden 1955. Men i anden halvdel af turneringen tabte tjekkerne til både Sverige, Sovjetunionen og Finland, så i sidste ende blev det kun til sølvmedaljer til Tjekkoslovakiet. De forsvarende sølvvindere fra Sverige måtte denne gang nøjes med bronzen.
|
|
|