VM i ishockey 1979 var det 46. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 57. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 26 hold til mesterskabet – det højeste antal indtil da. Sydkorea deltog for føste gang i VM. De otte bedste hold spillede om A-VM, de ti næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste otte hold spillede C-VM.
A-VM blev for 16. gang vundet af et suverænt sovjetisk mandskab, der på hjemmebane i Moskva fejede al modstand til side. Mestrenes suverænitet blev understreget af, at de to opgør mod sølvvinderne fra Tjekkoslovakiet blev vundet med henholdsvis 11-1 og 6-1, kampene mod bronzevinderne Sverige blev vundet 9-3 og 11-3, mens Canada blev besejret med 5-2 og 9-2.
EM-titlen som bedste europæiske hold gik naturligvis også til Sovjetunionen (for 19. gang).