Verdensmesterskabet i ishockey 2005 var det 69. verdensmesterskab i ishockey gennem tiden. Mesterskabet blev afgjort i flere niveauer. Det egentlige verdensmesterskab (A-VM) med deltagelse af de 16 bedste hold blev spillet i Wien og Innsbruck, Østrig i perioden 30. april – 15. maj 2005.
De 12 næstbedste hold spillede VM i 1. division (B-VM) i to grupper i hhv. Ungarn og Holland. 2. Division (C-VM) blev spillet i to grupper i hhv. Kroatien og Serbien og Montenegro, mens 3. division (D-VM) afvikledes i Mexico.