VM i ishockey 2013 | |
---|---|
![]() Icy var mesterskabets maskot | |
Arrangement | |
Arrangør | International Ice Hockey Federation |
Mesterskab nr. | 77 |
Dato(er) | 3. - 19. maj 2013 |
Værtsland(e) | ![]() ![]() |
Værtsby(er) | Stockholm Helsinki |
Antal deltagere | 16 |
Resultat | |
Førsteplads | ![]() |
Andenplads | ![]() |
Tredjeplads | ![]() |
Statistik | |
Antal kampe | 64 |
Antal mål | 332 (5,19 pr. kamp) |
Antal tilskuere | 427.818 (6.685 pr. kamp) |
Bedste spiller | ![]() |
Topscorer | ![]() |
VM i ishockey 2013 var det 77. verdensmesterskab i ishockey arrangeret af IIHF. Mesterskabet havde deltagelse af 48 landshold, hvilket tangerede deltagerrekorden fra 2008 og 2010. VM havde for første gang deltagelse af Georgien.
Det egentlige VM (såkaldt A-VM eller Top Division) med deltagelse af de 16 bedste hold blev afviklet i Sverige og Finland. Mesterskabet blev vundet af Sverige, som dermed vandt VM for 9. gang. Samtidig var det første gang i 27 år, at værtslandet vandt VM. Det skete senest i 1986, hvor Sovjetunionen triumferede på hjemmebane i Moskva. Svenskerne sikrede sig VM-titlen ved at besejre Schweiz i finalen med 5-1. Schweizerne havde været turneringens store overraskelse og havde opnået ni sejre i træk (herunder også en 3-2-sejr over svenskerne i den indledende runde) inden finalenederlaget til Sverige, og med sølvmedaljerne tangrede holdet sit hidtil bedste VM-resultat, idet Schweiz én gang tidligere – i 1935 på hjemmebane i Davos – var blevet nr. 2 ved VM. Det var endvidere første gang siden 1953, at schweizerne kunne rejse hjem fra VM med medaljer om halsen. Bronzemedaljerne blev vundet af USA, der i bronzekampen besejrede Finland med 3-2 efter forlænget spilletid og straffeslagskonkurrence.
De øvrige 32 deltagende nationer spillede VM-turneringer på seks underliggende niveauer, hvor der blev spillet om op- og nedrykning mellem niveauerne.