Verdensmesterskabet i tennis er gennem tiden blevet afgjort på forskellige måder.
De første verdensmesterskaber blev afviklet i Paris i 1912, og efter oprettelsen af International Lawn Tennis Federation i marts 1913 blev turneringen i Paris anerkendt som officielt verdensmesterskab på hardcourt (dengang blev alle andre underlag end græs betragtet som hardcourt) af det nyligt stiftede verdensforbund. Samtidig blev Wimbledon-mesterskaberne anerkendt som officielt verdensmesterskab på græsbaner. Endelig grundlagdes et verdensmesterskab i tennis på overdækket bane, som i modsætning til de to andre verdensmesterskaber, som fast afvikledes i henholdsvis Paris og London, blev spillet et nyt sted hvert år.
Disse verdensmesterskaber eksisterede indtil ca. 1924, hvor International Lawn Tennis Federation nedlagde de tre verdensmesterskabsbegreber og i stedet begyndte at operere med fire såkaldte "major championships": de australasiatiske mesterskaber, de franske mesterskaber, Wimbledon-mesterskaberne og de amerikanske mesterskaber.
Siden 1978 har International Tennis Federation (ITF) en gang om året udpeget "verdensmestre"[1] baseret på spillernes resultater i løbet af året, herunder grand slam-turneringerne, Davis Cup og de ugentlige turneringer på ATP World Tour og WTA Tour.
- ^ "ANNUAL ITF WORLD CHAMPIONS AWARDS" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. januar 2012. Hentet 27. august 2013.