Valget i Tanzania 2005 blev afholdt i to faser, én for Zanzibar og én for hele landet. Begge dele skulle egentlig afholdes den 30. oktober 2005, men det nationale valg blev udsat på grund af at en visepræsidentkandidat døde. Valget på Zanzibar blev afholdt 30. oktober som planlagt, mens det nationale valg blev afholdt 14. december. Dette var det tredje valg i Tanzania siden etpartistaten blev afskaffet i 1992.
Jakaya Kikwete fra Chama cha Mapinduzi vandt præsidentvalget med 80,28 % af stemmerne, fulgt af Ibrahim Lipumba fra Civic United Front med 11,68 % af stemmerne.