Vandfaldsmodellen er en model for udvikling af software (en proces til at lave software) hvor softwareudvikling betragtes som konstant flydende nedad (som et vandfald) gennem faserne: kravspecifikation, design, implementation, afprøvning/fejlfinding, integration og vedligeholdelse. Ordet blev introduceret i 1970 af Winston W. Royce; det var dog ironisk at Royce selv var fortaler for en anden model nemlig iterativ softwareudvikling. Royce fremførte oprindeligt hvad der nu er kendt som vandfaldsmodellen som et eksempel på et system som han sagde var "risikabel og inviterer til fiasko" (se "Why people still believe in the waterfall model"). I Danmark blev der fra starten af 1990'erne ofte brugt en variation kaldet SPU - Struktureret Program Udvikling, og på mange universiteter og ingeniørhøjskoler blev der undervist i denne model.