Venus Express er den første europæiske venussonde. Venus Express er populært sagt opbygget af tiloversblevne dele fra Mars Express og Rosetta rumsonderne. I 2001 besluttede ESA at udnytte den ekspertise, der var opnået ved konstruktionen af Mars Express, til at fremstille en billig venusmission. Den 9. november 2005 blev Venus Express opsendt med en russisk Sojuz-Fregat-raket fra rumhavnen Bajkonur i Kasakhstan. Proceduren var som med Mars Express' opsendelse, med undtagelse af de sidste manøvrer. Efter 150 dages rejse i det interplanetariske rum, nåede Venus Express Venus d. 11. april 2006. Bremseraketten var tændt i 50 minutter for at Venus kunne indfange sonden i kredsløb. Efter diverse banejusteringer, er den nu i et 24 timers, polært kredsløb.
En hypotese om svævende bakterier i venusatmosfæren kan bruge Venus Express' målinger. Bakterier kan forbrænde kulilte og svovldioxid til carbonylsulfid. Temperaturen på venusoverfladen kan smelte bly, men oppe i højderne er det koldere. Radarmålinger fra Jorden har påvist 10 μm store partikler i atmosfæren, svarende til extremofile bakterier. CO2 spaltes af kosmisk stråling til kulilte, men der "mangler" kulilte i venusatmosfæren.[1]