Vestereng er et eng- og skovområde i Aarhus N beliggende syd for Skejby og nord for Christiansbjerg.
Der foregår mange aktiviteter i området, men Vestereng har ikke desto mindre et rigt dyre- og planteliv med i alt 315 arter observeret, hvoraf nogle stykker endog er sjældne eller relativt sjældne i Danmark. Det gælder især insekter.[1]
Umiddelbart vest for Vestereng ligger det nye storsygehus Aarhus Universitetshospital, Skejby, som er under etablering. Mod sydvest på den anden side af boligkvarteret Rydevænget ligger de grønne områder Marienlystparken og Brendstrup Skov - et af Aarhus kommunes nyere skovarealer.