Vestfronten under 2. verdenskrig

Vestfronten under 2. verdenskrig
Del af 2. verdenskrig
Allierede tropper går i land på Omaha Beach i 1944.
Dato 1939-1945 Sted Nord-, vest- og Sydeuropa Resultat 1939–1940 - Afgørende sejr til Aksemagterne Aksemagterne besætter det meste af Nord- og Vesteuropa Afslutningen på den 3. franske republik og etableringen af Vichy-frankrig Fortsætter med Slaget om England, Slaget om Middelhavet og Slaget om Atlanten 1944–1945 - Afgørende sejr til de Allierede Nazitysklands fald Det fascistiske Italiens fald Vichy-Frankrig erstattes af den 4. republik Territoriale ændringer Tysklands deling 1945
Parter
Storbritannien  USA  Frankrig  Frankrig  Canada  Polen  Holland  Belgien  Norge  Danmark  Tjekkoslovakiet  Australien  New Zealand  Luxembourg	Tyskland  Italien  Frankrig
Ledere
1939–1940 Maurice Gamelin Maxime Weygand Lord Gort (British Expeditionary Force) Henri Winkelman Leopold 3. Otto Ruge William Wain Prior Władysław Sikorski 1944–1945 Dwight Eisenhower, (SHAEF) Bernard Montgomery (21. armégruppe) Omar Bradley (12. armégruppe) Jacob Devers (6. armégruppe)	1939–1940 Gerd von Rundstedt (Heeresgruppe A) Fedor von Bock (Heeresgruppe B) Wilhelm von Leeb (Heeresgruppe C) H.R.H. Umberto di Savoia (Armégruppe Vest) 1944–1945 Adolf Hitler Erwin Rommel Gerd von Rundstedt Walter Model Albert Kesselring Gustav-Adolf von Zangen
Styrke
1939–1940 2.862.000 mand 1944–1945 5.412.000 mand[1]	1939–1940 3.350.000 mand 1944–1945 1.500.000 mand

Vestfronten under 2. verdenskrig omfattede Danmark, Norge, Luxembourg, Belgien, Holland, Frankrig og det vestlige Tyskland.^[2] Kampene på landjorden på Vestfronten foregik i to perioder. Den første var i foråret 1940 og resulterede i at Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig blev løbet over ende og overgav sig. Herefter gik der en periode på næsten fire år, hvor kampene på Vestfronten næsten udelukkende blev udkæmpet i luften. Det startede med Slaget om England, og fortsatte senere med den strategiske bombekampagne mod Tyskland. Den anden periode med krig på landjorden begyndte i juni 1944 med invasionen i Normandiet og fortsatte indtil Tysklands kapitulation i maj 1945.

1. ^ MacDonald, C (2005), The Last Offensive: The European Theater of Operations. University Press of the Pacific
2. ^ Tyskland indsatte op til 40% af sine landstyrker og op til 75% af Luftwaffe på Vestfronten (inklusive Nordafrika og Italien). Tallene varierede på grund af at enheder blev overført frem og tilbage, men i 1944 var der omkring 69 tyske divisioner stationeret i Frankrig og hertil kom omkring 19 i Italien. Kilde: Axis History Factbook, "The Second World War" af John Keegan. Ifølge David Glantz Arkiveret 9. juli 2011 hos Wayback Machine, havde Aksemagterne i januar 1945 over 2,3 mio. soldater, indsat på Østfronten, hvilket svarede til 60% af Wehrmachts styrker og næsten alle de resterende europæiske aksemagtstyrker. I løbet af de efterfølgende kampe i vinterens løb havde Wehrmacht tab på 510.000 på Østfronten mod 325.000 på Vestfronten. Da man nåede april 1945 stod 1.960.000 tyske soldater på Østfronten overfor 6,4 mio. i den Røde Hær, mens 4 mio. allierede soldater i Vesttyskland stod over for mindre end 1 mio. tyske soldater. I maj overgav næsten 1,5 mio. tyske soldater sig til den Røde Hær, mens næsten 1 mio. mere heldige overgav sig til briterne og amerikanerne, heriblandt mange som var flygtet vest på for at undgå den frygtede Røde Hær.