Vinderslev Kirke

Vinderslev Kirke
Vinderslev Kirke
Generelt
OpførtRomansk tid
Geografi
AdresseVinderslevholmvej 6, Vinderslev, 8620 Kjellerup
SognVinderslev Sogn
PastoratHinge-Vinderslev Pastorat
ProvstiIkast-Brande Provsti
StiftViborg Stift
KommuneSilkeborg Kommune
Eksterne henvisninger
www.vinderslevsogn.dk
Oversigtskort
Vinderslev Kirke ligger i Midtjylland
Vinderslev Kirke
Vinderslev Kirke
Vinderslev Kirkes beliggenhed

56°15′10″N 9°25′39″Ø / 56.25278°N 9.42750°Ø / 56.25278; 9.42750

Vinderslev Kirke er en kirke i Vinderslev Sogn i det tidligere Lysgård Herred, Viborg Amt, nu Silkeborg Kommune. Kor og skib er opført i romansk tid af fint tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel. Koret har profileret gesims, der er ført hen over gavlen. Skibets vestende har formodentlig fungeret som forhal eller dåbskapel og har formodentlig båret et romansk tårn. Foroven i korets østhjørner er indfældet små søjler, i korets gavlspids ses en søjledelt dobbeltåbning. I nordmuren ses to tilmurede romanske vinduer. Det nuværende sengotiske tårn er bygget af genbrugte kvadre og mursten.

Nordportal
Kirkerummet
Romansk grav på kirkegården
Kalkmalerier i østkappens 1. fag
Alter og korhvælving med kalkmalerier
Kalkmalerier i østkappens 1. fag
Vestkappen i 1. fag

Kirken har to fornemme søjleportaler. Nordportalen har tre søjlepar med billedsmykkede kapitæler. Søjlerne bærer tre bueslag omkring en tympanon med fremstilling af Kristus flankeret af to fugle. Sydportalen har to bueslag og fire søjler samt tympanon med løve og ørn. I tårnets murværk er indmuret en romansk hjørnekvader med løverelief og en kvader med arkader. Et par detaljer i korets udvendige udsmykning menes at have tilknytning til en bygmesterskole i Ribe. Kirken blev restaureret i 1881 ved Frits Uldall, der flyttede nordportalen fra tårnets vestside til dens nuværende placering.

På kirkegården ses to små stenkors som stammer fra en middelaldergrav. De to kors har fungeret som endestykker på en stengrav. På det ene kors ses på forsiden en mand med jødehat. Omkring ham ses værktøj, en ambolt, en kvaderstensmur og en harpe, måske er det et portræt af mesteren, der stod for kirkebyggeriet. På bagsiden ses en klokke. Harpen og klokken kunne imidlertid også pege på den person, som har betalt kirkebyggeriet. Klokken blev normalt støbt af specialister og harpen kunne mere pege mod en højt kultiveret person fra overklassen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne