![]() | |
Værtsby | ![]() |
---|---|
Deltagende lande | 16 |
Deltagende atleter | 258 |
Discipliner | 16 i 6 sportsgrene (9 discipliner) |
Åbnings- ceremoni | 25. januar |
Afslutnings- ceremoni | 4. februar |
Officielt åbnet af | Gaston Vidal |
Atletløfte | Camille Mandrillon |
Stadion | Stade Olympique |
Vinter-OL 1924 blev oprindelig kaldt "Semaine des Sports d'Hiver" (på dansk: "International vintersportsuge") og blev afholdt i tilknytning til Sommer-OL 1924. Konkurrencerne blev afvilket for foden af Mont Blanc i Chamonix, Haute-Savoie, Frankrig mellem 25. januar og 5. februar 1924, arrangeret af den franske olympiske komite.
Kunstskøjteløb havde tidligere været på programmet ved sommer-OL i 1908 og 1920, og ishockey blev også spillet ved legene i 1920. Men i sagens natur skabte det visse problemer at afholde konkurrencer i disse vintersportsgrene om sommeren. På IOC's kongres i Lausanne i 1921 blev der efterlyst en pendant til sommer-OL for vintersportsgrenene, og efter meget diskussion blev det altså besluttet af afholde en "international vintersportsuge" i Chamonix i 1924.
I 1925 besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC) at afholde vinter-OL (uafhængigt af sommer-OL) hver fjerde år og at vintersportsugen i Chamonix skulle betragtes som de I Olympiske Vinterlege.