Vito Volterra | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 3. maj 1860 ![]() Ancona, Kirkestaten |
Død | 11. oktober 1940 (80 år) ![]() Rom, Italien |
Gravsted | Kirkegården i Ariccia ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Barn | Edoardo Volterra ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Pisa Universitet, Scuola normale superiore ![]() |
Elev af | Ulisse Dini ![]() |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh (fra 1913), Royal Society (fra 1910), Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, politiker ![]() |
Fagområde | Funktionalanalyse, matematisk analyse ![]() |
Arbejdsgiver | Sapienza - Università di Roma (1900-1931), Universitetet i Torino (1893-1900), Pisa Universitet (1882-1893) ![]() |
Elever | Luigi Fantappiè, Filadelfo Insolera, René Gâteaux ![]() |
Kendte værker | Volterrarum, Lotka-Volterra-ligningerne, Volterras integralligning, Volterras funktion, Volterraserie med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, æresdoktor ved Sorbonne (1919), Medaglia dei XL per la Matematica[1] (1888), Leopoldordenen, æresdoktor ved Strasbourgs Universitet (1920) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Samuel Giuseppe Vito Volterra (kendt som Vito Volterra, født 3. maj 1860 i Ancona, Kirkestaten, død 11. oktober 1940 i Rom, Italien) var en italiensk matematiker, fysiker og senator. Han er mest kendt for sit arbejde med integralligninger. Volterra var en af grundlæggerne af funktionalanalyse selvom ordet funktional først blev introduceret senere af Jacques Hadamard.[2] Volterra bliver anset som en sin tids største matematikere. Han har også bidraget til bl.a. himmelmekanik, elasticitetsteori og matematisk biologi.[3]