Vladimir Sjukhov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. august 1853 Grajvoron, Belgorod oblast, Rusland |
Død | 2. februar 1939 (85 år) Moskva, Rusland |
Gravsted | Novodevitjekirkegården |
Bopæl | beboelseshus for de samarbejdelige "Videnskabelige Arbejdere" (1934-1939) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Baumans statslige tekniske universitet i Moskva, Moskvas kejserliga tekniska skola[1] |
Elev af | Pafnutij Tjebysjov |
Professorater | Medlem af Ruslands Videnskabsakademi |
Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Ingeniørvirksomhed |
Fagområde | Olierør, byggeri og anlæg, byggeri, oliedepot, bygningsvidenskab med flere |
Arbejdsgiver | Warszawa-Wien jernbane, Branobel |
Elever | Константин Константинович Купалов-Ярополк[2] |
Kendte værker | Sjukhovskovtårnet (Polibino), Sjukhovskovtårnene ved Oka, Adsjigolskij fyrtårn, Sjukhovtårnet |
Bevægelse | Konstruktivisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Arbejdets helt (1932), modtagere af Leninprisen, Leninprisen (1929) |
Eksterne henvisninger | |
Vladimir Sjukhovs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Vladimir Grigorjevitj Sjukhov (russisk: Владимир Григорьевич Шухов, tr. Vladimir Grigorjevitj Sjukhov; født 16. august/28. august 1853 i Grajvoron, Belgorod ujesd, Kursk guvernement (nu Kursk oblast), Det Russiske Kejserrige, død 2. februar 1939 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk ingeniør, som ofte sammenlignes med Edison og Eiffel for sit innovative arbejde med metalliske strukturer (GUM).
Allerede mens han levede kaldtes Sjukhov for Ruslands Leonardo da Vinci. Han fik den officielle titel ”Det russiske imperiums første ingeniør”. Totalt tegnede Sjukhov over 500 broer, over 100 vandtårne, utallige højovne og han opfandt verdens første anlæg til olieboring. I overensstemmelse med hans projekt blev Ruslands første gasledning senere udlagt. Sjukhov konstruerede også en mekanisk drejescene til Moskvas teater.