Vlaho Bukovac | |
---|---|
![]() Vlaho Bukovac, selvportræt (ukendt dato) | |
Personlig information | |
Født | Biagio Faggioni ![]() 4. juli 1855 ![]() Cavtat, Kroatien ![]() |
Død | 23. april 1922 (66 år) ![]() Bubeneč, Tjekkiet ![]() |
Bopæl | Cavtat ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts ![]() |
Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Serbiske Lærde Selskab ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetsunderviser, lærer ![]() |
Fagområde | Malerkunst ![]() |
Arbejdssted | Prag ![]() |
Kendte værker | En blomst ![]() |
Genre | Portræt ![]() |
Bevægelse | Postimpressionisme ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Andet | |
![]() Selvportræt, ca. 1900 | |
Information med symbolet ![]() |
Vlaho Bukovac (født 4. juli 1855 i Cavtat nær Dubrovnik, Kroatien som 'Biagio Faggioni'; død 23. april 1922 i Prag) var en kroatisk maler fra Dalmatien, der boede og underviste i Prag i den sidste del af livet, 1903-22.[1]
Bukovac tilbragte som ung nogle år (o. 1866-71) hos en onkel i Amerika. Tilbage i Kroatien tog han 1873 hyre på et skib, men en ulykke tvang ham i land. 1877 rejste han med en bror til Peru og arbejdede som maler på en togfabrik. I San Francisco arbejdede han på en café og malede portrætter i fritiden.[2]
Tilbage i Kroatien gjorde lokale kunstinteresserede det muligt for Bukovac at tilbringe de næste fem år i Paris hvor hans La Grande Iza vakte opsigt på Parisersalonen i 1882.[2] Han blev en efterspurgt portrætmaler og tilbragte en periode hos velhavende engelske industrifolk nær Leeds og Liverpool. Fra midten af 1890'erne var han tilbage i Kroatien, men da han ikke var på god fod med kolleger i kunstermiljøet dér, tog han 1903 imod en stilling som lærer i Prag, hvor han tilbragte resten af livet og døde 1922.
Nogle af Bukovacs værker er udstillet i huset i Cavtat hvor han voksede op (Kuća Bukovac), Bukovčeva 5, Cavtat.[3]
|
|