Volkswagen Golf | |
---|---|
![]() Volkswagen Golf VIII | |
Produktion | |
Producent | Volkswagen |
Koncern | Volkswagen Aktiengesellschaft |
Model | Golf |
Andre navne | Volkswagen Rabbit Volkswagen Caribe |
Produktionsår | 1974− |
Karrosseri og platform | |
Type | Lille mellemklassebil |
Karrosseriformer | 3- og 5-dørs hatchback 5-dørs stationcar 2-dørs cabriolet |
Teknik | Tværliggende frontmotor, for- eller firehjulstræk |
Drivlinje | |
Motorer | 4-, 5- og 6-cyl. benzinmotorer 4-cyl. dieselmotorer |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Kronologi | |
Forgænger | Volkswagen Type 1 |
Volkswagen Golf er en lille mellemklassebil bygget af Volkswagen i otte generationer siden 1974 og solgt over hele verden i forskellige karrosserivarianter og under forskellige navne − som f.eks. Volkswagen Rabbit i USA og Canada (Golf I og Golf V) og Volkswagen Caribe i Mexico (Golf I).
Den forhjulstrukne Golf var Volkswagen første succesrige efterfølger for den luftkølede Volkswagen Type 1. Historisk set er Golf Volkswagens bedst sælgende bilmodel og verdens tredje bedst sælgende bilmodel med over 25 millioner byggede eksemplarer i 2007.[1]
Navnet Golf er afledt af det tyske ord for Golfstrømmen[2], og i samme periode navngav Volkswagen også deres andre bilmodeller efter vinde, som f.eks. Passat (efter passatvinden), Jetta (efter jetstrømmen), Bora (efter Bora) og Scirocco (efter Sirocco).
Hver generation af Golf har deltaget i kåringen af Årets Bil i Europa, men kun én generation er blevet vinder, nemlig Golf III i 1992.[3]