Vollsfjorden (eller Voldsfjorden) er en sidefjord til Frierfjorden i Grenland i Vestfold og Telemark fylke i Norge. Fjorden ligger på grænsen mellem Skien og Bamble kommuner, og er omkring 3,5 kilometer lang. Den går i vestlig retning fra indløbet ved Kjeøya, nord for landsbyen Herre i Bamble, til Voll og Rambekk. Den største ø i fjorden hedder Langøy. [1] Ved Voll, i bunden af fjorden, lå fra 1692 til midten af 1865 Bolvig Jernværk (no) [2] Skien havneterminal ligger på nordsiden af fjorden, lige indenfor indløbet. Riksvei 356 går langs nordsiden af fjorden.