WTA Tour er den verdensomspændende tennisturneringsserie for de bedste kvindelige spillere. Serien indeholder fire Grand Slam-turneringer, en række såkaldt tier-turneringer samt den årlige sæsonafslutningsturnering. Tier-turneringerne opdeles i fire kategorier efter deres præmiestørrelser. WTA Tour er en pendant til mændenes ATP Tour.
Spillernes resultater i turneringerne på WTA Tour samt i nogle af turneringerne på den underliggende ITF Women's Circuit bestemmer deres rangering.