Over the Limit er et pay-per-view-show inden for wrestling, produceret af World Wrestling Entertainment. Det er ét af organisationens månedlige shows og blev afholdt for første gang d. 23. maj 2010 i Joe Louis Arena i Detroit, Michigan. Showet er ét af mange nye pay-per-view-shows, som WWE introducerede i 2009 og 2010 som erstatning for tidligere månedlige pay-per-view-shows. I den forbindelse fungerer Over the Limit som direkte erstatning for WWE's Judgment Day, der var blevet afholdt i maj fra 2000 til 2009.