Weekendavisen | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Ugeavis |
Hovedsæde | København, Danmark |
Oprindelsesland | Danmark |
Grundlagt | 1971 |
Ejer(e) | Berlingske Media |
Udgiver | Berlingske Media |
Redaktør | Martin Krasnik |
Politik | Liberalkonservatisme |
Format | Broadsheet |
Sprog | Dansk |
Andet | |
CVR-nr. | 25337654 |
Websted | www.weekendavisen.dk |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Weekendavisen er en dansk ugeavis, udgivet af Berlingske Media,[1] som udkommer hver fredag. Avisens ansvarshavende chefredaktør siden 2017 er Martin Krasnik.[2]
Avisen ejes af Berlingske Media[3] og er en fortsættelse af Berlingske Aftenavis, som var avisens navn frem til oktober 1971, hvor postvæsenet indstillede eftermiddagsudbringningen, hvorved det blev umuligt at distribuere en aftenavis i Danmark.
Avisens indhold var baggrunds- og kommentarstof inden for politik og kultur, men fra 1980'erne har avisen fokuseret på internationale forhold, samfunds- og kulturstof, ligesom den har henvendt sig til det veluddannede segment. Siden 2000 har avisen haft et tillæg om videnskab.[4]