Wiener Musikverein (eller Haus des Wiener Musikvereins, tysk for "Wiens Musikforenings Hus") er et traditionsrigt koncerthus i Wien. I denne bygning befinder der sig den berømte Große (Goldene) Musikvereinssaal (den gyldne sal), der gælder for at være en af de smukkeste sale, og med den bedste klang, i verden. Bygningen er beliggende i 1. bezirk, Innere Stadt.
I den gyldne sal spilles hvert år den 1. januar Nytårskoncerten, der transmitteres til det meste af verden, og hvor der spilles wienermusik.