Wiens bydele (bezirke) er underinddelinger af Wien. Ordet bezirk er normalt svarende til det danske amt, men idet Wien både er en delstat og en by, er det i dette tilfælde mere passende at kalde dem bydele, idet de heller ikke, som i andre østrigske delstater, er administrative afdelinger med egne privilegier, men derimod blot underinddelinger af byen. Wien er således delt i 23 bezirke, der af Wien-borgere kaldes enten deres navn eller nummer ("17. Bezirk" eller bare "Den Syttende").