4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024 – 2025
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2025
Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.
Det bymæssige område Melbourne dækker 9.900 km2; selve byens centrum ligger ud til bugten Port Phillip. Melbourne omfatter 31 lokalregeringsområder (kommuner) og havde 5.031.195 indbyggere i 2022.
Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land 30. august 1835 i kolonien New South Wales. Byen fik navn af guvernøren i kolonien, Sir Richard Bourke, til ære for den daværende britiske premierminister viscount Melbourne. Den blev officielt erklæret en by af dronning Victoria i 1847 og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851. Under guldfeberen i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901 var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.
Melbourne indtog førstepladsen i 2015 på listen over de bedste byer at bo i og er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for blandt andet australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Byen var vært for OL 1956. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. december 2024 til 5. januar 2025
Uge 2, 2025
Chuck Berry (født Charles Edward Anderson Berry, 1926-2017) var en amerikansk guitarist, sanger og sangskriver. Han skrev og indspillede store rock and roll-hits som "Maybellene" (1955), "Memphis, Tennessee", "Johnny B. Goode" (1958), "Sweet Little Sixteen", "Rock and Roll Music" (1957) og "Roll over Beethoven" (1956) samt den småvulgære "My Ding-A-Ling". Hans musik er indspillet af talrige senere musiker og grupper og er stadig med til at inspirere musikere i dag.
Hans sceneoptræden var meget levende, og han var kendt for sin "duck walk", hvor han bøjede sig langt ned i knæene, mens han gik frem og tilbage over scenen samtidig med, at at han spillede.
Chuck Berry havde stor indflydelse på rock and roll-musikken, hvor han var en af pionererne. Cub Koda skrev "Af alle de tidlige rock & roll kunstnere har ingen været vigtigere for udviklingen af musikken end Chuck Berry. Han er dens bedste sangskriver, den primære udformer af dens instrumentelle stemme, en af dens bedste guitarister og en af dens bedste performere."
Berry var blandt den første gruppe musikere, som optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved åbningen i 1986. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. januar 2025 til 12. januar 2025
Uge 3, 2025
Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde premiere på DR1 1. oktober 2000 og løb frem til 1. januar 2004 med i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed fordelt på fire sæsoner. Flere instruktører har instrueret seriens afsnit, såsom Jørn Faurschou, Charlotte Sieling, Martin Schmidt og Ole Christian Madsen, ligesom at adskillige manuskriptforfattere har bidraget til serien, såsom Mai Brostrøm, Kari Vidø og Stig Thorsboe.
Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv. Hovedpersonerne i serien spilles af Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Waage Sandø, Trine Pallesen, Erik Wedersøe og Lars Bom.
Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde.
Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. januar 2025 til 19. januar 2025
Uge 4, 2025
Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Tl. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861 af to kemikere, W. Crookes og C.-A. Lamy, uafhængigt af hinanden i rester fra produktionen af svovlsyre. De benyttede den nyligt opfundne flammespektroskopi, ved hvilken thallium danner en markant grøn spektrallinje. Navnet thallium, fra græsk θαλλός, thallos ('grønt skud'), blev givet af Crookes. Året efter isolerede Lamy thallium ved hjælp af elektrolyse.
Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme, og i organismen (ved indtagelse) håndteres det på mange måder som kaliumioner (K+) af cellernes ionpumper.
Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer. Den radioaktive isotop thallium-201 anvendes i små, ugiftige mængder (i form af det opløselige klorid TlCl) til nuklearmedicinsk scanning i forbindelse med en type hjertediagnostik.
Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben (i lighed med arsenik). (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. januar 2025 til 26. januar 2025
Uge 5, 2025
Lollands historie er fortællingen om udviklingen på Lolland siden oldtiden og dermed både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark.
Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt siden middelalderen. Især sukkerroerne har sat et markant præg på øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende. De sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser, blandt andet under stormfloden 1872.
Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregårde, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad, bl.a. gennem vedtagelsen af Lollands Vilkår. Vornedskabet blev først indført på Lolland, og efter landboreformerne var der usædvanlig mange husmænd og landarbejdere på øen.
Med sin beliggenhed ved Østersøen har øen haft gode muligheder for handel og udveksling allerede i oldtiden, blandt andet med venderne. I 1800- og 1900-tallet bosatte mange polakker, der arbejdede i roemarkerne, sig på øen. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. januar 2025 til 2. februar 2025
Uge 6, 2025
Ghana er et land i Vestafrika. Det ligger ud til Guineabugten og Atlanterhavet mod syd og det grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord samt Togo mod øst. Ghana har et areal på 239.567 km² og rummer forskellige biomer fra kystsavanne til tropisk regnskov. Landet har næsten 35 millioner indbyggere, og det er efter Nigeria det folkerigeste land i Vestafrika. Hovedstaden og den største by i Ghana er Accra. I 1957 blev Ghana den første koloni i Afrika syd for Sahara, der opnåede uafhængighed.
De tidligste kongeriger i Ghana var Dagbonriget i nord og Bonoman i syd, sidstnævnte i omkring 1000-tallet. Ashantiriget og andre Akankongeriger i syd opstod i de næste århundreder. Fra 1400-tallet og fremefter begyndte portugiserne og andre europæiske stormagter at kæmpe om handelsrettighederne i området, indtil det nuværende Ghana blev en britisk koloni i 1800-tallet under navnet Guldkysten. Under præsident Kwame Nkrumah blev landet indflydelsesrigt i afkoloniseringsbestræbelserne og den panafrikanske bevægelse.
Ghana er et multietnisk land med mange lingvistiske og religiøse grupper; men dog er akanfolket langt den største gruppe, og de udgør flertallet. De fleste ghanesere er kristne (71,3 %). Ghana er en enhedsstat med konstitutionelt demokrati, der ledes af en præsident. I 2012 var landet nummer syv med hensyn til politisk stabilitet i Afrika. Efter at have været præget af militærkup har landet siden 1991 haft en af de frieste og mest stabile regeringer på kontinentet. Ghana er et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse og af Den Afrikanske Union samt medlem af Economic Community of West African States og Commonwealth of Nations. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. februar 2025 til 9. februar 2025
Uge 7, 2025
Strejke (russisk: Стачка) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.
Filmen er en del af en planlagt serie i syv dele med titlen "På vej mod proletariatets diktatur" og var et fælles samarbejde mellem Teater Proletkult (Театры Пролеткульта, som Eisenstein var direktør for) og filmstudiet Goskino. Som Eisensteins første spillefilm i fuld længde markerede den hans overgang fra teater til filmmediet. Hans næste film, Panserkrydseren Potemkin var ligeledes en del af den planlagte filmserie.
Filmen er i seks dele og skildrer en strejke i 1903 på en fabrik i det før-revolutionære Rusland og den efterfølgende undertrykkelse af arbejderne. Filmen er bedst kendt for en sekvens mod klimakset, hvor den voldelige nedkæmpelse af strejken illustreres med krydsklipning med en okse, der slagtes. Lignende dyremetaforer bruges gennem hele filmen til at beskrive forskellige individer.
Ved udgivelsen fik Strejke ros fra kritikere, men mange publikummer var forvirrede over dens excentriske stil. Den blev oprindelig kun eksporteret til visning i Tyskland og Østrig, men blev i 1950'erne og 1960'erne "genopdaget" af et vestligt publikum. Den fik dansk biografpremiere i København i Vester Vov Vov den 24. august 1979. Filmen anses i dag som et af Eisensteins mere tilgængelige værker og en stor inspirationskilde for mange af hans samtidige. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. februar 2025 til 16. februar 2025
Uge 8, 2025
Claudius Ptolemæus (ca. 100 - ca. 170) var en græsk videnskabsmand (astronom, geograf og matematiker). I ca. 150 e.Kr. udgav han sit store værk Almagest, hvori det aristoteliske geocentriske verdensbillede for første gang blev forsynet med et fuldstændigt sæt geometriske modeller, der gav en tilfredsstillende matematisk beskrivelse af himmellegemernes bevægelser.
Den gode overensstemmelse mellem modellerne og de faktiske observationer bevirkede, at det geocentriske system dominerede astronomien til det 1500-tallet, hvor det blev afløst af Kopernikus' heliocentriske.
Ptolemæus foretog nye beregninger af afstanden mellem Jorden, Solen og Månen. I Almagest findes også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder som Orion og Løven er navngivet af Ptolemæus.
Han skrev også et omfattende værk om geografi – Geografike hyfegesis med nye og mere præcise kortprojektioner. Nøjagtigheden i Ptolemæus' kort led dog under, at han opererede med en forkert værdi for Jordens diameter.
Derudover skrev han Tetrabiblos, et stort værk om astrologi, optik og musik. Han er endvidere kendt for Ptolemæus sætning i geometrien, som siger at "i en konveks firkant, indskrevet i en cirkel, er diagonalernes produkt lig med summen af de modstående siders produkter". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. februar 2025 til 23. februar 2025
Uge 9, 2025
"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær i 1905 og melodi af Carl Nielsen i 1907. Som digt indgår den i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.
Aakjærs inspiration til digtet er vejmænd fra Midtjylland, han har hørt om. Carl Nielsen skrev musikken efter flere forsøg et par år senere, og den udkom i sangbogen Strofiske sange sammen med andre melodier til Aakjær-digte.
Sangen blev meget populær og er det fortsat. Således blev den valgt som nummer 11 blandt sange fra 1900-tallet af Berlingske Tidendes læsere, og den er ligeledes blandt de 100 bedste i Højskolesangbogen.
Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning", og i 2006 kom det med i Danmarks Kulturkanon. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. februar 2025 til 2. marts 2025
Uge 10, 2025
Vidkun Quisling (1887-1945) var en norsk officer, diplomat og politiker. Han ledede under den tyske besættelse af Norge en tyskstøttet regering og blev efter befrielsen i 1945 henrettet for landsforræderi.
Quisling blev først kendt som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og nær medarbejder af Fridtjof Nansen, inden han i to Bondeparti-regeringer fra 1931 til 1933 var Norges forsvarsminister (dog uden at være medlem af Bondepartiet).
I 1933 grundlagde Quisling det fascistiske parti Nasjonal Samling (NS), som i 1930'erne havde begrænset opbakning. Efter Tysklands invasion af Norge i 1940 forsøgte Quisling, som den første i verden, at begå statskup over radioen, men kupforsøget mislykkedes, da tyskerne ikke var interesserede i at støtte hans regering. I vinteren 1942 vendte han tilbage som leder af en tyskstøttet regering, og med titel af ministerpræsident ledede han sammen med den civile administrator for den tyske besættelsesmagt den norske statsforvaltning i resten af krigen.
Ved krigens afslutning blev han arresteret af den norske modstandsbevægelse og efter hans henrettelse blev hans efternavn et internationalt udtryk for forræder. (Læs mere..)
Uge 11, 2025
Berliner Fernsehturm er et tv-tårn på Alexanderplatz i Mitte i Berlin, Tyskland. Fjernsynstårnet blev opført i årene 1965 til 1969 i international stil af DDRs Deutsche Post og blev indviet 3. oktober 1969. Bygningsværket er over 220 meter højere end det gamle Berliner Funkturm (Berlins Radiotårn), som blev bygget i 1920'erne i Westend i Berlin. Berlins Fjernsynstårn står som et vartegn for byen og bruges ofte som symbol på byen i åbningsscener i film, der har relation til byen i lighed med Brandenburger Tor, Siegessäule og Rigsdagsbygningen.
Tårnet blev konstrueret efter Fernsehturm Stuttgart fra 1956. Dets oprindelige højde var 365 meter, men efter installationen af en ny antenne i 1990'erne er højden nu 368 meter, hvilket gør det til den fjerdehøjeste fritstående konstruktion i Europa. Midt på Fernsehturm findes en udsigtsplatform i 203 m højde samt en roterende restaurant 207 m over jordens overflade. Tårnet benyttes desuden til arrangementer. I klart vejr kan man se 42 km væk. Omkring en million mennesker besøger tårnet årligt. Det ejes i dag af Deutsche Telekom.
Symbolvirkningen af bygningsværket har gennemgået en stor forvandling. Fra et nationalt propagandasymbol for DDR udviklede fjernsynstårnet sig efter den tyske genforening til et fælles symbol for hele det genforenede Berlin. I 1979 fik Berlins Fjernsynstårn status af fredet bygningsværk i det daværende DDR, en status som blev bibeholdt efter den tyske genforening. (Læs mere..)
Uge 12, 2025
Et kobberstik er et dybtryk taget af en ridset kobberplade.
Kobberstik er i videre betydning benævnelsen på sådanne kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade, i hvilken en tegning er enten graveret eller ætset med syre. Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man i træsnittet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjet relief over træstokkens grund.
I snævrere betydning betegner kobberstik et aftryk af en plade, der helt eller væsentligt er bearbejdet med gravstikke, i modsætning til raderingen, der fremstilles ved, at tegningen ætses ned i pladen med syre.
Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive ved bogtrykkerpressen; det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der en egen fint gennemarbejdet teknik, hvis tilegnelse krævede en betydelig uddannelse. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybeste skyggepartier til det højeste lys.
Et kobberstik kendes således fra træsnit på stregernes faste og smidige karakter; det letteste kendetegn er imidlertid pladeranden, der altid er tydelig fremtrædende, når den ikke, som tilfældet var med de fleste samlinger af kobberstik fra 18. århundrede, er skåret bort. Disse egenskaber i forbindelse med den sene fremgangsmåde ved kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise kostbarhed.
I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkere J.F. Clemens (1749-1831), der blandt andet arbejdede efter forlæg af Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, Jens Juel og Johan Henrik Hanck. (Læs mere..)
Uge 13, 2025
Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, som mest skrev på dansk. Hans hovedværker er de historiske romaner Borgslægtens Historie (1912-1914) og Kirken paa Bjærget (1923-1928). Derudover blev især Svartfugl (1929) vel modtaget og fik anmelderros af blandt andet af Otto Gelsted i tidskriftet Ekko.
Gunnar Gunnarsson var søn af en landmand, og hans mor døde, da han var otte år gammel. Dette mærkede ham for livet, og et tilbagevendende tema i hans bøger er netop, at en idyllisk verden knuses.
Han debuterede som 17-årig med en digtsamling, og snart efter drog han til Danmark, hvor han gik på Askov Højskole. Snart efter ernærede han sig som forfatter, og handlingen i hans bøger var altid henlagt til Island, skønt han blev dansk gift og boede i Danmark frem til 1939. Ud over egne bøger oversatte han islandske værker som Salka Valka af Halldór Laxness til dansk.
Han var flere gange nomineret til Nobelprisen i litteratur, men fik den ikke. Han bosatte sig efter krigen i Reykjavik, hvor ligger begravet. Hans barndomshjem er doneret til den islandske stat og huser nu Gunnar Gunnarsson Instituttet. (Læs mere..)
Uge 14, 2025
Uge 15, 2025
Uge 16, 2025
Uge 17, 2025
Uge 18, 2025
Uge 19, 2025
Uge 20, 2025
Uge 21, 2025
Uge 22, 2025
Uge 23, 2025
Uge 24, 2025
Uge 25, 2025
Uge 26, 2025
Uge 27, 2025
Uge 28, 2025
Uge 29, 2025
Uge 30, 2025
Uge 31, 2025
Uge 32, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. august 2025 til 10. august 2025
Uge 33, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. august 2025 til 17. august 2025
Uge 34, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. august 2025 til 24. august 2025
Uge 35, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. august 2025 til 31. august 2025
Uge 36, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 1. september 2025 til 7. september 2025
Uge 37, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. september 2025 til 14. september 2025
Uge 38, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. september 2025 til 21. september 2025
Uge 39, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 22. september 2025 til 28. september 2025
Uge 40, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 29. september 2025 til 5. oktober 2025
Uge 41, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. oktober 2025 til 12. oktober 2025
Uge 42, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. oktober 2025 til 19. oktober 2025
Uge 43, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. oktober 2025 til 26. oktober 2025
Uge 44, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. oktober 2025 til 2. november 2025
Uge 45, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. november 2025 til 9. november 2025
Uge 46, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. november 2025 til 16. november 2025
Uge 47, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. november 2025 til 23. november 2025
Uge 48, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. november 2025 til 30. november 2025
Uge 49, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 1. december 2025 til 7. december 2025
Uge 50, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. december 2025 til 14. december 2025
Uge 51, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. december 2025 til 21. december 2025
Uge 52, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 22. december 2025 til 28. december 2025