Back ويليام اوف تشامپياوكس ARZ Guillem de Champeaux Catalan Vilém z Champeaux Czech Wilhelm von Champeaux German William of Champeaux English Guillermo de Champeaux Spanish Gilen Champeauxkoa Basque Vilhelm Champeauxlainen Finnish Guillaume de Champeaux French Guillaume de Champeaux Irish
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Wilhelm af Champeaux | |
|---|---|
| Født | 1070  Champeaux, Frankrig |
| Død | 1121 Châlons-en-Champagne, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Roscelinus, Anselm af Laon, Manegold von Lautenbach |
| Beskæftigelse | Teolog, præst, filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Elever | Peter Lombarderen, Peter Abelard |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Wilhelm af Champeaux eller Guillaume de Champeaux eller Guglielmus de Campellis (1070 i Champeaux, Frankrig; – 1121 i Châlons-en-Champagne) var en fransk biskop og filosof.
Wilhelm var elev af Manegold af Lautenbach og Roscelinus. Han underviste ved Notre Dames katedralskole i Paris og blandt hans elever var Peter Abelard. Efter at have været ærkediakon og skolens leder trak han sig tilbage til Saint-Victor abbedi ved Paris hvor han underviste i retorik, logik og teologi. Klosteret blomstrede under hans ledelse og orienterede sig i retning af mystik. 1113 blev han biskop i Châlons-sur-Marne og kæmpede for cølibat og kirkelig investitur. Han kendte Bernhard af Clairvaux skulle været død som cistercienser.
- Universaliestriden
Wilhelm var aktiv i universaliestriden i den tidlige skolastik. Af hans værker er der blot nogle teologiske overleveret ufuldstændigt; hans filosofiske anskuelser kendes kun gennem hans modstandere – og deriblandt især hans elev Peter Abelard; han ansås i universaliestriden for at være realist der holdt universalierne for reelle substanser: da man tilordnede accidenser til hver substans, måtte individualitet fremgå af de forskellige accidenser. Universalet blev tilbageført på en eneste, identisk substans [1]– en indifferens med hensyn til universalierne, og denne Wilhelms "indifferensteori" havde virkninger flere generationer frem.
- Noter
- ^ William of Champeaux (Stanford Encyclopedia of Philosophy) "One Man is many men, taken particularly. Those which are one considered in a special nature are many considered particularly. That is to say, without accidents they are considered one per indifference, with accidents many".