Wilhelmskriget (engelsk: The Wilhelm scream) er en lydeffekt, der er ofte brugt i film. Lydeffekten blev brugt første gang i filmen Distant Drums fra 1951.[1] Lydeffekten opnåede ny popularitet efter den blev brugt i Star Wars og i en række andre film, TV-programmer og videospil. Skriget bruges ofte, når nogen falder i døden fra stor højde eller i forbindelse med en eksplosion. Wilhelmskriget påstås at have været brugt i mere end 149 film.[2]
Lydeffekten er opkaldt efter menig Wilhelm, der bliver skudt med en pil i westernfilmen The Charge at Feather River fra 1953. Filmen menes at være den anden film, hvori skriget benyttes.[3]