William Daniell | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1769 Kingston upon Thames, Storbritannien |
Død | 16. august 1837 Camden Town, Storbritannien |
Gravsted | Kensal Green Cemetery |
Barn | Sophia Daniell |
Familie | Thomas Daniell (onkel) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Royal Academy |
Medlem af | Royal Academy |
Beskæftigelse | Kunstmaler, akvarelmaler, kunstner, illustrator |
Kendte værker | Oriental Scenery |
Genre | Marinemaleri |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
William Daniell (født 1769, død 16. august 1837) var en engelsk landskabs- og marine-maler, og gravør. Daniell rejste meget i Fjernøsten og bidrog til udarbejdelsen af et af de fineste illustrerede værker fra perioden – Oriental Scenery. Han rejste også rundt om Englands kystlinie, og malede i den forbindelse værker i vandfarver for den ligeledes ambitiøse bog A Voyage Round Great Britain. Hans værker blev udstillet ved Royal Academy og British Institution, og han blev i 1822 optaget Royal Academy.[1]
William Daniell blev født i Kingston upon Thames i Surrey. Hans fader døde, da William var 10 år, og hans liv ændredes drastisk, da han blev sendt til at bo hos sin onkel i 1779. Onklen, Thomas Daniell (1749–1840), var landskabsmaler, og tog unge William Daniell med på en rejse til Indien i 1784, hvor William bistod onklen med at forberede tegninger og skitser.