William Marshal, 1. jarl af Pembroke | |
---|---|
![]() Muligt gravmonument for William Marshal i Temple Church i London | |
Jarl af Pembroke | |
Periode | 1199-1219 |
Forgænger | Richard de Clare |
Efterfølger | William Marshal |
Ægtefælle | Isabel de Clare |
Børn | |
Far | John Marshal |
Mor | Sibylla af Salisbury |
Født | 1146 eller 1147 Wiltshire |
Død | 14. maj 1219 (ca. 72 år) i Caversham, Berkshire |
Hvilested | Temple Church, London |
William Marshal, 1. jarl af Pembroke (1146 eller 1147 – 14. maj 1219), også kaldet William the Marshal (Normannisk fransk: Williame li Mareschal,[1] fransk: Guillaume le Maréchal), var en anglo-normannisk soldat og statsmand.[2] Han tjente fem engelske konger: Henrik 2., hans sønner Henrik den Unge Konge, Richard 1., Johan og Johans søn Henrik 3.
Slået til ridder i 1166, tilbragte han sine yngre år som en omrejsende ridder og en succesrig deltager i ridderturneringer. Stephen Langton, ærkebiskoppen af Canterbury, forherligede ham som den "største ridder, der nogensinde har levet." [3] I 1189 blev han de facto jarl af Pembroke gennem sit ægteskab med Isabel de Clare, skønt titlen jarl ikke officielt officielt blev tildelt før i 1199 under den anden oprettelse af titlen som jarl af Pembroke I 1216 blev han udnævnt til protektor for den ni år gamle konge Henrik 3. og regent for kongeriget.
Før ham havde hans fars familie haft den arvelig titel af Marshal (marskal) til kongen, som under hans fars tid var blevet anerkendt som en leder eller mester Marshal, som betød at han stod over andre marshal og embedsmænd. William blev kendt som "the Marshal", selvom mange af opgaverne på hans tid var blevet uddelegeret til mere specialiserede repræsentanter (som det skete med andre funktioner i kongens hus). Fordi han var en jarl, og også kendt som the Marshal, blev udtrykket "Earl Marshal" ofte brugt, og dette blev senere en etableret arvelig titel i det engelske adelssystem.[4]