Wimbledon-mesterskaberne 2023 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club The Lawn Tennis Association |
Turnering nr. | 136 |
Dato(er) | 3. - 16. juli 2023 Kvalifikation: 26. - 29. juni 2023 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | £ 44.700.000 (inkl. per diem)[1] |
Vindere | |
Herresingle | Carlos Alcaraz (1. titel) |
Damesingle | Markéta Vondroušová (1. titel) |
Herredouble | Wesley Koolhof Neal Skupski (1. titel) |
Damedouble | Hsieh Su-Wei Barbora Strýcová (2. titel) |
Mixed double | Mate Pavić Ljudmyla Kitjenok (1. titel) |
Wimbledon-mesterskaberne 2023 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på græsbaner i perioden 3. - 16. juli 2023 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Det var den 136. udgave af mesterskabet og den tredje grand slam-turnering i 2023. Kvalifikationen blev spillet den 26. - 29. juni 2023 i Wimbledon Qualifying and Community Sports Centre i Roehampton.
Herresingle blev vundet af spanieren Carlos Alcaraz, og damesingle blev vundet af tjekken Markéta Vondroušová.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]