Wimbledon-mesterskaberne 1968 | |
---|---|
![]() Rod Laver vandt sin tredje Wimbledon-titel i herresingle | |
Arrangement | |
Arrangør | International Tennis Federation All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Turnering nr. | 82 |
Dato(er) | 24. juni – 6. juli 1968 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | £ 26.150 |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Damesingle | ![]() |
Herredouble | ![]() ![]() |
Damedouble | ![]() ![]() |
Mixed double | ![]() ![]() |
Wimbledon-mesterskaberne 1968 var den 82. udgave af Wimbledon-mesterskaberne, og turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 24. juni – 6. juli 1968. Det var det første Wimbledon-mesterskab i tennissportens åbne æra, og det havde derfor for første gang deltagelse af professionelle spillere.
Herresingleturneringen blev vundet af Rod Laver, som i finalen besejrede Tony Roche med 6-3, 6-4, 6-2, og som dermed vandt det tredje af sine fire Wimbledon-mesterskaber i herresingle i karrieren men for første gang, siden han i 1961 og 1962 som amatør havde vundet mesterskabet to år i træk, hvorefter han var blevet professionel og derfor havde været udelukket fra de mellemliggende turneringer. Det var Lavers syvende grand slam-titel i herresingle. Tony Roche var i Wimbledon-finalen i single for første og eneste gang i sin karriere. John Newcombe var forsvarende mester men tabte i fjerde runde til Arthur Ashe.
I damesinglerækken sejrede Billie Jean King, som dermed blev den første spiller, der vandt Wimbledon-mesterskabet i damesingle tre år i træk, siden Maureen Connolly triuferede i 1952, 1953 og 1954. I finalen vandt King med 9-7, 7-5 over Judy Tegart, der var i Wimbledon-finalen i damesingle for første og eneste gang i sin karriere, og Billie Jean King sikrede sig samtidig den femte af sine tolv grand slam-titler i damesingle.
Billie Jean King vandt også damedoubletitlen, idet hun sammen med Rosie Casals i finalen besejrede Françoise Dürr og Ann Jones med 3-6, 6-4, 7-5. Casals og King vandt dermed Wimbledon-mesterskabet i damedouble for andet år i træk, og det var også Casals anden Wimbledon-titel i damedouble, som hun i sin karriere vandt fem af – alle med King som makker – og det var hendes tredje af de ni grand slam-titler i damedouble, som hun vandt i løbet af sin karriere. Turneringssejren var Kings femte af sine ti damedoubletitler i Wimbledon i karrieren, og det var samtidig den syvende af hendes 16 damedoubletitler på grand slam-niveau i karrieren.
Herredoubletitlen blev vundet af John Newcombe og Tony Roche, som dermed vandt deres anden af deres fem Wimbledon-titler i herredouble som makkere, efter at de to australiere havde vundet titlen for første gang i 1965. Triumfen var Newcombes syvende grand slam-titel i herredouble, heraf hans tredje Wimbledon-titel. Roche vandt sin sjette herredoubletitel på grand slam-niveau, og det var hans anden Wimbledon-titel. I finalen besejrede de deres landsmænd Ken Rosewall og Fred Stolle med 3-6, 8-6, 5-7, 14-12, 6-3. De forsvarende mestre, Bob Hewitt og Frew McMillan, tabte i semifinalen til Rosewall og Stolle.
Mixed double-turneringen blev vundet af Ken Fletcher og Margaret Court, som i finalen besejrede Aleks Metreveli og Olga Morozova med 6-1, 14-12, og som i semifinalen vandt over de forsvarende mestre, Owen Davidson og Billie Jean King. Fletcher vandt dermed den 11. og sidste grand slam-titel i mixed double samt den fjerde og sidste Wimbledon-titel i mixed double i sin karriere, og han havde vundet alle titlerne med Margaret Court som makker. Court vandt den 15. af sine 21 mixed double-titler på grand slam-niveau i karrieren, heraf den fjerde af sine fem Wimbledon-titler. Aleks Metreveli og Olga Morozova var i den første af deres to grand slam-finaler i mixed double i karrieren.