Wimbledon-mesterskabet 1883 | |
---|---|
![]() | |
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Turnering nr. | 7 |
Dato(er) | 7. - 16. juli 1883 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Wimbledon-mesterskabet 1883 var den syvende udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 7. – 16. juli 1883.
Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, Ernest Renshaw, hvori de resterende 23 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede sin tvillingebror, Ernest Renshaw med 2-6, 6-3, 6-3, 4-6, 6-3 og dermed sikrede sig sin tredje af syv Wimbledon-titler i herresingle. Det var andet år i træk at de to brødre mødte i finalen, og andet år i træk at William vandt over Ernest.