Wimbledon-mesterskaberne 2017 Herredouble | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | All England Lawn Tennis and Croquet Club The Lawn Tennis Association |
Turnering nr. | 125 |
Dato(er) | 5. - 15. juli 2017 Kvalifikation: 26. - 29. juni 2017 |
Spillested | All England Lawn Tennis and Croquet Club |
Værtsby | London, Storbritannien |
Underlag | Græs |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | £ 1.820.000 |
Vindere | |
Herredouble | Łukasz Kubot Marcelo Melo (1. titel) |
Wimbledon-mesterskabet i herredouble 2017 var den 125. turnering om Wimbledon-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2017, og hovedturneringen med deltagelse af 64 par blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 5. - 15. juli 2017, mens kvalifikationen blev afviklet i Bank of England Sports Club i Roehampton i ugen inden hovedturneringen.
Mesterskabet blev vundet af Łukasz Kubot og Marcelo Melo, som i finalen besejrede Oliver Marach og Mate Pavić med 5-7, 7-5, 7-6(2), 3-6, 13-11. Både Kubot og Melo vandt dermed deres anden grand slam-titel i deres karrierer, idet polakken tidligere havde Australian Open-mesterskabet i herredouble 2014 sammen med Robert Lindstedt, mens brasilianerens første grand slam-titel blev vundet ved French Open-mesterskabet i herredouble 2015 i samarbejde med Ivan Dodig. Wimbledon-mesterskabet i herredouble var ikke tidligere blevet vundet af en polak eller en brasilianer.
Turneringens resultater betød, at Marcelo Melo generobrede førstepladsen på ATP's verdensrangliste i herredouble fra Henri Kontinen.
Franskmændene Pierre-Hugues Herbert og Nicolas Mahut var forsvarende mestre men tabte i anden runde til Jay Clarke og Marcus Willis.