Wimbledon-mesterskabet i herresingle 2016

Wimbledon-mesterskaberne 2016
Herresingle
Andy Murray
Arrangement
ArrangørAll England Lawn Tennis and Croquet Club
The Lawn Tennis Association
Turnering nr.130
Dato(er)27. juni - 10. juli 2016
Kvalifikation: 20. - 24. juni 2016
SpillestedAll England Lawn Tennis and Croquet Club
VærtsbyLondon, Storbritannien
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Præmiesum£ 11.576.000 (ekskl. per diem)[1]
Vindere
HerresingleStorbritannien Andy Murray  (2. titel)

Wimbledon-mesterskabet i herresingle 2016 var den 130. turnering om Wimbledon-mesterskabet i herresingle. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2016 og blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Hovedturneringen med deltagelse af 128 spillere blev spillet i perioden 27. juni - 10. juli 2016, mens kvalifikationen blev afviklet den 20. - 24. juni 2016 i Bank of England Sports Ground i Roehampton.

Mesterskabet blev vundet af Andy Murray, som i finalen besejrede Milos Raonic med 6−4, 7−6, 7−6, og som dermed vandt sin anden Wimbledon-titel i herresingle og tredje grand slam-titel i karrieren.[2] Murray spillede sin 11. grand slam-finale, men det var første gang, at han ikke stod over for enten Roger Federer eller Novak Djokovic.[3] Raonic var til gengæld i sin første grand slam-finale i karrieren, og han var endvidere den første canadier i tennishistorien, der havde formået at kvalificerede sig til en grand slam-finale i herresingle.[4] Men det lykkedes ham altså hverken at blive den første canadiske vinder af en grand slam-titel i single eller at opnå revanche for nederlaget til netop Murray i finalen ved Queen's Club-mesterskaberne tre uger tidligere.[3]

I semifinalen havde Milos Raonic besejret Roger Federer, som var i Wimbledon-semifinalen i herresingle for 11. gang i karrieren, hvilket var en tangering af Jimmy Connors' rekord for flest seminaleoptrædender, og schweizeren var da også den ældste semifinalist i herresingle, siden Ken Rosewall som 39-årig i 1974 nåede finalen. Federers kvartfinalesejr over Marin Čilić, hvor han i øvrigt undervejs måtte afværge tre matchbolde, indbragte ham endvidere rekorden for flest vundne grand slam-kampe i single i tennishistorien, idet han med 307 sejre overhalede Martina Navratilova, som i sin karriere "kun" opnåede at vinde 306 grand slam-kampe i single. Kvartfinalesejren var schweizerens 84. vundne herresinglekamp i Wimbledon, hvilket var en tangering af endnu en af Connors' Wimbledon-rekorder.[5]

Novak Djokovic var forsvarende mester og havde muligheden for at blive den første spiller siden Don Budge i 1938, der vandt fem grand slam-turneringer i herresingle i træk,[6] men den topseedede serber tabte i tredje runde til 28.-seedede Sam Querrey med 7−6, 6−1, 3−6, 7−6.[7]

  1. ^ Wimbledon - Prize Money 2016 (engelsk)
  2. ^ Wimbledon - Murray is Wimbledon champion again (10. juli 2016) (engelsk)
  3. ^ a b ATP World Tout - Murray Claims Second Wimbledon Crown (10. juli 2016) (engelsk)
  4. ^ Wimbledon - Day 11 storylines and stats (8. juli 2016) (engelsk)
  5. ^ Wimbledon - Day 9 storylines and stats (6. juli 2016)
  6. ^ Tennis Now - Who Can Dethrone Djokovic at SW19? (25. juni 2016) (engelsk)
  7. ^ Wimbledon - Querrey holds nerve to shock Djokovic (2. juli 2016) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne