Woke betyder, at man er bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling eller lignende.[1] En person kan være woke, hvis vedkommende er optaget af identitetspolitik, især hvis man reagerer negativt på handlinger og udsagn, som rammer minoriteter særlig hårdt.[2]
Ordet bruges også polemisk i debatter til at betegne en overdreven optagethed af social og racemæssig uretfærdighed mv.[1] Siden sidst i 2010-tallet er det i USA blevet brugt som et nedsættende udtryk om personer generelt, der er eller opfattes som politisk venstreorienterede.[3]