World Trade Center

For alternative betydninger, se World Trade Center (flertydig). (Se også artikler, som begynder med World Trade Center)

World Trade Center
Fotograferet i marts 2001.
World Trade Center var verdens højeste bygning fra 1972 til 1973.*
Overgik	Empire State Building
Overgået af	Sears Tower
Information
Placering	Lower Manhattan, New York City, USA
Status	Ødelagt
Bygget	1966-1973
Åbning	1 WTC: 1972 2 WTC: 1973
Destrueret	11. september 2001
Højde
Antenne/Spir	526,7 m
Tag	1 WTC: 417 m 2 WTC: 415,1 m
Tekniske detaljer
Antal etager	110
Etageareal	800.000 m² (1&2)
Antal elevatorer	1 WTC og 2 WTC: 99 hver
Pris	400 millioner dollars
Firmaer
Arkitekt	Minoru Yamasaki Emery Roth & Sons
Rådgiver	Worthington, Skilling, Helle & Jackson Leslie E. Robertson Associates
Entreprenør	Tishman Realty & Construction
Ejer	Port Authority of New York and New Jersey
Fuldt beboelig, selvstøttet, fra hovedindgang til tag; se Verdens højeste strukturer for andre lister.
v d r

Det oprindelige World Trade Center (WTC) var et stort kompleks af syv bygninger i Financial District i Lower Manhattan i New York City. Det åbnede den 4. april 1973 og blev ødelagt under terrorangrebet den 11. september 2001. På tidspunktet for deres færdiggørelse, var tvillingetårnene – det oprindelige 1 World Trade Center (Nordtårnet) 417 meter; og 2 World Trade Center (Sydtårnet) 415,1 meter – de højeste bygninger i verden. Andre bygninger i komplekset omfattede Marriott World Trade Center (3 WTC), 4 WTC, 5 WTC, 6 WTC og 7 WTC. World Trade Center-komplekset husede mere end 430 virksomheder.^[1] Komplekset indeholdt 13.400.000 kvadratmeter kontorlokaler.^[2][3] På en typisk hverdag arbejdede der 50.000 mennesker i komplekset, og yderligere 140.000 passerede som besøgende.^[1]

Kernekomplekset blev bygget mellem 1966 og 1975 til en pris på 400 millioner dollars (svarende til $3,56 milliarder i 2022).^[4] Ideen blev foreslået af David Rockefeller for at hjælpe med at stimulere byfornyelse på Lower Manhattan, og hans bror Nelson, dengang New Yorks 49. guvernør, underskrev lovgivningen om at bygge den.^[5][6] Bygningerne på komplekset blev designet af Minoru Yamasaki. I 1998 besluttede havnemyndighederne i New York og New Jersey at privatisere World Trade Center og udleje komplekset til en privat virksomhed. Den 24. juli 2001 underskrev Larry Silverstein en 99-årig lejekontrakt på World Trade Center.^[7] Under sin eksistens symboliserede World Trade Center globaliseringen og USA's økonomiske magt.^[8] Selvom dets design oprindeligt blev kritiseret af New York-borgere og professionelle kritikere – blev tvillingetårnene et ikon for New York City.^[9] Den havde en stor rolle i populærkulturen, og blev ifølge et skøn afbildet i 472 film. Tvillingetårnene blev også brugt af Philippe Petit, da han den 7. august 1974 gik på line mellem tårnene uden tilladelse eller sikkerhedsforanstaltninger.^[10] Mellem 106. og 107. etage i det nordlige tårn lå restauranten Windows on the World. På 107. etage i det sydlige tårn lå den kendte turistattraktion Top of the World.

World Trade Center oplevede både kriminalitet og terrorhændelser, herunder en brand på Nordtårnets 11. etage den 13. februar 1975, et bombeattentat den 26. februar 1993, der dræbte seks mennesker og sårede over 1000 samt et bankrøveri den 14. januar 1998. Under terrorangrebet den 11. september 2001 fløj al-Qaeda terrorister to kaprede passagerfly (begge Boeing 767) ind i begge tvillingetårnene; mellem 16.400 og 18.000 mennesker befandt sig i tvillingetårnene, da de blev ramt.^[11] Brandene fra sammenstødene blev intensiveret af flyenes brændende brændstof, som sammen med de første skader på bygningernes strukturelle søjler i sidste ende fik begge tårne til at kollapse.^[12] Angrebene dræbte 2606 mennesker i og omkring tårnene, samt alle 157 om bord på de to fly.^[13]

Oprydnings- og genopretningsprocessen på World Trade Center-stedet tog otte måneder. Den 30. maj 2002 blev det sidste stykke WTC-stål ceremonielt fjernet.^[14] Et nyt World Trade Center-kompleks er ved at blive bygget med seks nye skyskrabere og flere andre bygninger, hvoraf mange er færdige. Et mindesmærke og museum for de dræbte i angrebene åbnede i 2011. One World Trade Center, den højeste bygning på den vestlige halvkugle på 541 meter og hovedbygningen til det nye kompleks åbnede den 3. november 2014.

1. ^ ^{a b} "List of World Trade Center tenants". cnn.com. CNN. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2017. Hentet 5. september 2019.
2. ^ Holusha, John (6. januar 2002). "Commercial Property; In Office Market, a Time of Uncertainty". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 21. november 2008.
3. ^ "Ford recounts details of Sept. 11". Real Estate Weekly. BNET. 27. februar 2002. Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 3. januar 2009.
4. ^ "Inflation Calculator".
5. ^ "David and Nelson Rockefeller | American Experience | PBS". www.pbs.org (engelsk). Hentet 3. oktober 2021.
6. ^ Dunlap, David W. (26. marts 2017). "What David Rockefeller Wanted Built Got Built". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 3. oktober 2021.
7. ^ "Leder: New York, New York". Jyllands-Posten. 21. september 2001.
8. ^ "9/11 FAQs | National September 11 Memorial & Museum". www.911memorial.org. Hentet 14. oktober 2021.
9. ^ Stewart, Henry (8. september 2016). "Why New Yorkers Couldn't Stand The Twin Towers". Gothamist (engelsk). Hentet 3. august 2023.
10. ^ Peter Pagh-Schlegel (3. august 2014). "»Når jeg ser to tårne, går jeg«". Jyllands-Posten.
11. ^ "What year was 9/11 - and what happened during terror attacks?". Nationalworld (engelsk). 8. september 2021. Hentet 14. oktober 2021.
12. ^ "Why Did the World Trade Center Collapse? Science, Engineering, and Speculation". www.tms.org. Arkiveret fra originalen 12. februar 2020. Hentet 14. oktober 2021.
13. ^ "Man's death from World Trade Center dust brings Ground Zero toll to 2,753". NY Daily News. Associated Press. 18. juni 2011. Arkiveret fra originalen 13. december 2019. Hentet 1. september 2011.
14. ^ Leduff, Charlie (29. maj 2002). "Last Steel Column From the Ground Zero Rubble Is Cut Down". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 14. oktober 2021.