Yom Kippur-krigen | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den israelsk-arabiske konflikt | |||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
Egypten Syrien | Israel | ||||||||
Ledere | |||||||||
Saad El Shazly Mustafa Tlass[1] General Shakkour [1] Naji Jamil [1] Hafez al-Assad | Moshe Dayan David Elazar Israel Tal Haim Bar-Lev Shmuel Gonen Yitzhak Hofi Benjamin Peled Benjamin Telem Abraham Adan Ariel Sharon Rafael Eitan Moshe Peled Michael Barkai |
||||||||
Styrke | |||||||||
Egypten: 800.000 tropper (300.000 indsat, 80.000 krydsede kanalen), 1.700 kampvogne (1.020 krydsede),[2] 2.400 pansrede mandskabsvogne, 1.120 stykker artilleri,[3] 400 kampfly, 140 helikoptere,[4] 104 orlogsfartøjer, Syrien: 150.000 tropper (60.000 indsat), 1.400 kampvogne, 800–900 pansrede mandskabsvogne, 600 stykker artilleri,[3] 350 fly, 36 helikoptere, 21 orlogsfartøjer, Irak: 30.000 tropper, 250-500 kampvogne[1][5][6], 500 pansrede mandskabsvogne, 200 stykker artilleri,[3] 73 fly[7] | 415.000 tropper, 2.300 kampvogne, 3.000 pansrede mandskabsvogne, 945 stykker artilleri,[3] 561 fly, 84 helikoptere, 38 orlogsfartøjer[7] |
||||||||
Tab | |||||||||
5.000^ dræbte 8.528*–15.000** dræbte 9.000 sårede^ 19.540*–35.000** sårede 1.200^–2.250** ødelagte eller erobrede kampvogne 370^–432** ødelagte fly[8][1] | 2.656 dræbte 7.250 sårede 500 krigsfanger 400 ødelagte kampvogne 600 kampvogne beskadiget men repareret ukendt antal kampvogne erobret 102[8]–200* fly ødelagt[9] Sovjetisk estimat: 280 fly ødelagt[9] |
||||||||
* Vestlige estimater ** Israelske estimater ^ Arabiske estimater |
Yom Kippur-Krigen (på hebraisk: מלחמת יום הכיפורים, translitteration: Milkhemet Yom Hakipurim eller מלחמת יום כיפור, Milkhemet Yom Kipur, arabisk: حرب أكتوبر, translitteration: ħarb October eller حرب تشرين, ħarb Tishrin) eller Oktoberkrigen, Ramadankrigen og Den arabisk-israelske krig 1973 blev udkæmpet fra den 6. oktober til den 26. oktober 1973 af en koalition af arabiske lande anført af Egypten og Syrien mod Israel.
Krigen begyndte med Egypten og Syriens overraskelsesangreb på den jødiske soningsdag, yom kippur. Syriske og egyptiske enheder overskred våbenstilstandslinjerne i henholdvis Golanhøjderne og på Sinai-halvøen, som var fastlagt efter Seksdageskrigen i 1967.[10]
Egypterne og syrerne gjorde hurtige fremskridt i de første 24-48 timer, hvorefter udviklingen svingede til Israels fordel. I løbet af anden uge af krigen var syrerne tvunget ud af Golanhøjderne. På Sinai-halvøen i syd slog israelerne til mod skillelinjen mellem de to invaderende egyptiske hære, krydsede Suez-kanalen (som havde været den gamle våbenhvilelinje) og omringede den egyptiske tredje armé netop som de Forenede nationers våbenhvile trådte i kraft.
Krigen fik vidtrækkende betydning. Den arabiske verden, som var blevet ydmyget af den egyptisk-syrisk-jordanske alliances nederlag under Seksdageskrigen følte en moralsk oprejsning ved en række sejre i begyndelsen af krigen. Denne oprejsning banede vej for den fredsproces som fulgte foruden en række liberaliseringer som Egyptens infitah politik. Camp David-aftalen, som fulgte i 1978, førte til normaliserede forbindelser mellem Israel og Egypten, som allerede havde været i færd med at frigøre sig fra Sovjetunionen, og nu forlod den sovjetiske indflydelsessfære helt.