Yonaguska (ca. 1760 til april 1839) var høvding for Qualla-cherokeserne, det vil sige den del af cherokeserstammen, der levede i det område i det vestlige North Carolina, der ligger syd for den nuværende Great Smoky Mountains National Park omkring byen Cherokee. Navnet betyder nærmest "bjørn drukner" og det bliver normalt oversat til "Druknende Bjørn" eller "Drowning Bear" på engelsk. Han var den eneste høvding som forblev tilbage i cherokesernes oprindelige hjemland, da stammen blev tvangsforflyttet til Oklahoma.